Nyheder

Nyhedsbrev – april 2017

Ny rapport: Sammenhæng handler også om koordination

’Sammenhæng’ er nøgleordet, når mennesker med en psykisk sygdom skal tilbage til en meningsfuld hverdag med familie, venner og arbejde eller uddannelse. Det fastslår ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der samtidig peger på en mangelfuld koordination på tværs af sektorer og fagområder.

Behov for bindeled mellem indsatser

I 2013 påpegede det regeringsnedsatte psykiatriudvalg, at manglende sammenhæng i indsatsen for mennesker med en psykisk sygdom er en central samfundsmæssig udfordring, og det er denne tråd, der samles op i den nye rapport fra SIF.

Rapporten understreger en problemstilling, der har været på dagsordenen gennem en længere periode – nemlig at det er vanskeligt for personer med en psykisk sygdom at navigere rundt i de forskellige kommunale og regionale kontakter. Problemet ligger dog ikke nødvendigvis inden for de enkelte sektorer, men derimod i samarbejdet og koordinationen mellem dem. Her fremhæver rapporten et behov for en fast kontaktperson, der kan agere bindeled på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet og vise vejen i et system, der for mange er uoverskueligt.

”Tit føles det, som om man er blevet smidt ind i en mørk bil og så bare er kørt et eller andet sted. Og så er du blevet smidt af, og du har ikke GPS, du har ikke noget som helst, så må du bare se, om du kan finde vej. Sådan har det virkelig føltes. […] Jeg synes virkelig, det er en jungle” (Citat fra rapporten. Sidsel, 25 år).

Størstedelen af interviewpersonerne oplever, at den manglende kommunikation og koordination på tværs af sektorer betyder, at de ofte må genfortælle deres historie og gøre rede for, hvilke forløb de har været igennem, og hvad der sker hos den enkelte fagperson. Dette kan give dem en følelse af ”at starte forfra hver gang”, hvilket gør vejen tilbage til en meningsfuld tilværelse med arbejde eller uddannelse til en tornet sti.

Rapporten fremhæver dog også et nyt, eksistentielt aspekt, som er med til at understrege, at sammenhæng handler om mere end blot koordination på tværs og glidende overgange i indsatserne for mennesker med en psykisk sygdom. Det eksistentielle aspekt knytter sig til en oplevelse af at have betydning og nytteværdi, hvilket er en stærkt motiverende faktor for selv at gøre en indsats for at få det bedre. At blive mødt med accept, anerkendelse og lydhørhed fra kontakter i systemet er helt centrale elementer i denne sammenhæng

Fra ord til handling

I Sherpa genkender vi de udfordringer, som rapporten fremhæver. Vores erfaring er netop, at et fokus på en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af sektorer og fagområder, hvor borgeren hele tiden føler ejerskab til processen, er afgørende for at komme videre.

Vi håber derfor, at rapportens pointer inddrages i de igangværende regeringsarbejder med at skabe sammenhæng i den offentlige sektor – ikke mindst når Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremlægger sine anbefalinger senere på året.

Næste skridt er, at den viden, som rapporten bringer til området, også bliver omsat til praksis. Det er nemlig helt centralt for, at flere sygemeldte eller ledige med en psykisk sygdom vender tilbage til en meningsfuld hverdag med familie, venner og arbejde eller uddannelse.

Fakta om rapporten:

Rapporten Sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er udarbejdet som en del af analysegrundlaget til Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som her i 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan indsatserne på tværs af kommuner og regioner bliver mere sammenhængende og borgernære.

Rapporten er både baseret på analyser af 16 udvalgte sammenhængsprojekter og individuelle interview med 15 personer med længerevarende psykisk sygdom.

Du kan læse rapporten her.

 

Sherpa ønsker dig god jul og godt nytår!

2016 har været særdeles begivenhedsrigt år i Sherpa
– særligt her i efteråret, hvor vi har udvidet til Jylland og indledt et samarbejde med både Aalborg og Aarhus Kommune. Det betyder, at vi fremover vil kunne være der for en bredere vifte af mennesker med en psykisk sårbarhed, og det er vi naturligvis utroligt glade og stolte over.

Vi vil gerne takke jer for den store støtte, som vi har kunnet mærke på alle fronter – til vores inspirationsmøder, i dagligdagen og på de digitale platforme.

Nu er året er ved at gå på hæld, men selvom både jul og nytår står for døren, vil det stadig være muligt at få fat på os. Vi er på kontoret til og med d. 23. december – og igen fra d. 27. december og frem. Her kan vi som altid træffes på vores hovednummer (4260 6009) eller på mail (info@team-sherpa.dk).

God jul og godt nytår fra alle os i Sherpa.

Nyhedsbrev – december 2016

Sherpa spreder vingerne

Det har været et travlt efterår i Sherpa. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om vores nystartede samarbejde med Aalborg Kommune og Aarhus Kommune samt ansættelsen af Tomas Legarth som ny kommerciel direktør.

Sherpa udvider til Aalborg og Aarhus

Hos Sherpa tror vi på, at mennesker med en psykisk sårbarhed kan komme sig, og siden vores opstart har vi arbejdet benhårdt på at hjælpe så mange som muligt med at få skabt en stabil hverdag og komme i arbejde eller uddannelse – eller tættere herpå.

Vi er derfor utroligt stolte over at kunne fortælle, at vi har indgået et strategisk samarbejde med både Aalborg Kommune og Aarhus Kommune om at hjælpe psykisk sårbare på langvarig offentlig forsørgelse tættere på arbejdsmarkedet. De nye samarbejder betyder, at vi fremover vil kunne være der for en bredere vifte af mennesker, der har brug for støtte.

I begge kommuner starter vi samarbejde om unge under 30 år, der har en psykisk sårbarhed samt komplekse og sammensatte problemer, som kræver en indsats på tværs af sundheds-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Sherpas individuelle og beskæftigelsesret-tede indsats skaber overblik, sammenhæng og den rette timing i de mange indsatser og planer, så den unge profiterer af indsatserne. Samtidig får kommunerne overblik over igangværende indsatser og evt. overlappende tilbud.

Aftalen med Aalborg Kommune vil løbe de næste tre år, og de første borgere er allerede startet i forløb. Samarbejdet med Aarhus Kommune er i sin opstart, og vi forventer, at de første forløb begynder i starten af det nye år. I forbindelse med opstarten i Aalborg og Aarhus opretter vi kontorer i begge byer, ligesom vi er i fuld gang med at ansætte nye kolleger.

Med donationer fra Det Obelske Familiefond i ryggen har det været muligt at udvikle nye forretningskoncepter med gensidigt attraktive bonusmodeller, som vi er i gang med at udbrede til både offentlige og private kunder.

Inspirationsmøde: Amerikanske erfaringer med recovery – Når målet er arbejde

 

Sherpa inviterer til inspirationsmøde tirsdag d. 21. juni kl. 14.00-15.30

At komme videre i livet trods en psykisk sygdom foregår over tid. Tid til behandling af sygdommen, tid til at komme ordentligt tilbage til en så normal hverdag som muligt og tid til at bringe familien med i billedet. Så hvad gør man, når tid er en mangelvare? Når tid til recovery i den psykiatriske behandling møder den sociale, familiære og ikke mindst arbejdslivets ”krav verden” – og hvordan kan https://www.acheterviagrafr24.com/acheter-sildenafil-pfizer-hatasa/ de forskellige verdener forenes

Klinisk professor på Columbia Universitet Helle Thorning gæster Danmark i juni 2016. I den forbindelse inviterer Sherpa til inspirationsmøde, hvor Helle Thorning vil fortælle om, hvordan Center for Practice Innovations (CPI) arbejder med recovery, og hvad recovery-tilgangen betyder for den enkeltes evne til at vende tilbage til en så normal hverdag som muligt med job, uddannelse, familie og fritid.

Helle Thorning vil bl.a. komme ind på, hvad tværfagligheden betyder for recovery-processen og vigtigheden af at inddrage borgerens pårørende i hele forløbet.

Tid og sted
Inspirationsmødet afholdes tirsdag den 21. juni, kl. 14-15.30 i Sherpas lokaler på Vesterbrogade 35, 3. sal, 1620 København V.

Deltagelse er gratis.

Oplægget er på dansk.

Tilmelding
Kan ske ved at sende en mail til info@team-sherpa.dk. Husk at oplyse navn, virksomhed, mail, og hvor mange I kommer.

Vi har et begrænset antal pladser til dette inspirationsmøde. Pladserne vil derfor blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Helle Thorning box

 

 

 

 

 

Spørgsmål til inspirationsmødet?
Send en mail til Mette Skouboe på ms@team-sherpa.dk eller ring på tlf. 24 29 81 69.

 

 

Inspirationsmøde: Hvordan rammer angst og depression pensionsselskaberne?

Sherpa inviterer til inspirationsmøde torsdag d. 26. maj kl. 14.00-16.00

Angst og depression er blandt de sygdomme, der oftest sender http://www.cialisgeneriquefr24.com/cialis-5mg-sans-ordonnance/ danskerne ud af arbejdsmarkedet. Det er hårdt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet. Men hvad skal der til for, at flere med en psykisk sårbarhed fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet? Hvad kan pensionsselskaberne gøre for at tilpasse sig den nye virkelighed? Og hvad er risikoen ved at lade være?

Sherpa inviterer til inspirationsmøde om udviklingstendenserne i de nye folkesygdomme angst og depression, og hvad udviklingen betyder for pensionsselskaberne.

Tid og sted
Inspirationsmødet afholdes torsdag den 26. maj, kl. 14-16 i Sherpas lokaler på Vesterbrogade 35, 3. sal, 1620 København V. Deltagelse er gratis.

Oplægsholdere

  • Jan Sørensen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet og med mange cialis uk års erfaring med analyse og evaluering af indsatser til forebyggelse, behandling og rehabilitering af en lang række sygdomme. Jan Sørensen deltog i arbejdet med Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark (oktober 2015) og vil præsentere hovedkonklusionerne fra rapporten. Herunder hvor mange danskere rammes af angst og depression, hvad er udviklingstendenserne, hvilken betydning har det for arbejdsmarkedet, og hvad koster det samfundet?
  • Jørgen Leschly Thorsted, partner i Dansk Firmapension og med mange års erfaring i rådgivning om pensionsordninger, sundhedsforsikringer og sundhedsprogrammer forklarer, hvad den nye virkelighed betyder for pensionsselskaberne. Herunder hvordan kan pensionsselskaberne sikre sig i forhold til de nye folkesygdomme, og hvad er risikoen ved ikke at tilpasse sig de nye vilkår?

Tilmelding
Tilmelding kan ske ved at sende en mail til info@team-sherpa.dk. Husk at oplyse navn, virksomhed, mail, og hvor mange I kommer.

Af hensyn til mødeplanlægningen skal vi bede om tilmelding senest mandag den 16. maj.

Spørgsmål til inspirationsmødet
Send en mail til Mette Skouboe på ms@team-sherpa.dk eller ring på tlf. 24 29 81 69.

 

Sherpa udpeges som best practice af Nordisk Råd

I en ny rapport om unges mentale sundhed udpeger Nordisk Råd Sherpa som best practice i hele Norden, og som en indsats, der virker og kan inspirere andre i arbejdet med psykisk sårbare unge.

Nordisk Råd står bag en ny temarapport om nordiske unges mentale helbredsproblemer. Rapporten undersøger de udfordringer et stigende antal unge mennesker oplever med ondt i sindet, samt risikoen for, at de unge aldrig finder fodfæste i studielivet eller på arbejdsmarkedet, hvis ikke der gøres en indsats.

Som led i undersøgelsen har Nordisk Råd udpeget indsatser fra forskellige nordiske lande, der virker og kan inspirere andre i arbejdet med unge. Sherpa er en af de danske indsatser, der er blevet udpeget som best practice.

”Sherpa er blandt andet blevet udpeget på grund af den store fokus på den unges autonomi og reel mulighed for, at den unge selv har en afgørende indflydelse på, hvad der er på dagsordenen, og hvilke mål der arbejdes hen imod. Fra den nyeste forskning ved vi, at det er centralt, for at opnå succes med indsatsen,” siger Iben Nørup, Post Doc. Ph.D. i Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, om udvælgelsen af Sherpa.

Sherpas adm. direktør Trine Lindahl glæder sig over udpegningen.

”Vi er meget stolte af at være udnævnt til best practice i Norden. Unge sårbare har så mange ressourcer, hvis vi blot understøtter dem med høj faglighed og rettidige redskaber undervejs. Vi håber, at denne udnævnelse også vil sætte fokus på de rammer, som skal skabes for, at de unge kan gå hele vejen og ikke mindst fastholdes i beskæftigelse. På flere planer har vi som samfund ikke råd til at miste disse unges kompetente arbejdskraft. Derfor eksperimenterer vi heller aldrig! I Sherpa forbliver vi metodefaste og tilbyder samtlige unge en intensiv og helhedsorienteret indsats baseret på evidens og deres motivation for en fremtid,” siger hun.

Fokus på de unge
I alt er 11 indsatser blevet udpeget fra Norge, Danmark, Sverige, Island, Finland og Grønland. Tilgangen, organisationen og finansieringen af de udpegede indsatser er forskellige, men fælles for dem alle er, at unge mennesker og deres mentale helbred er i fokus.  Alle indsatserne arbejder med en forebyggende tilgang, der skal hjælpe den unge væk fra et liv på kanten af samfundet.

”Sherpa har beskæftigelse som mål, men fokus er bredere socialt. Det er den unges liv som helhed, der skal tilbage på sporet. Derfor arbejder Sherpa også med et langt tidsperspektiv i arbejdet med unge. Samtidig yder Sherpa hjælp til de unge i forhold til at kunne forstå og navigere i det offentlige system – noget vi ved, den gruppe af unge, som vores projekt i Nordens Velfærdscenter har fokus på, typisk har rigtig svært ved,” begrunder Iben Nørup.

Hun fortsætter:

”Fordi Sherpa netop ikke fungerer som myndighed eller anden aktør, kan de i langt højere grad skabe et rum uden de magtstrukturer, der er knyttet til relationen mellem en borger og en myndighed. Samtidig kan Sherpa, fordi virksomheden ikke er en myndighed, yde noget andet og supplere myndighedernes – eksempelvis jobcentrets – arbejde,” konkluderer Iben Nørup.

Ud over Sherpa er frivilligindsatsen Headspace udpeget som danske initiativer, der virker. 

Læs mere og bestil rapporten her.

 

Margrethe: Fra førtidspension til fleksjob

Margrethes barndom var præget af seksuelt misbrug, misrøgt og mobning og hendes voksenliv af alkoholisme. Alt dette resulterede i, at Margrethe udviklede både angst, depression og postraumatisk stress syndrom. Umiddelbart virkede førtidspension som den oplagte løsning, både for hende og for kommunen, men inden da mødtes Margrethe med en Sherpa-mentor.

Første gang Margrethe mødte op hos Sherpa, var hun rasende. I årene forinden havde hun haft svingdørssagsbehandlere, der ikke var i stand til at hjælpe hende videre. Indtil hun en dag fik en sagsbehandler, der sagde, at hun skulle have en mentor. Margrethe skulle i et forløb hos Sherpa, og i begyndelsen var det slet ikke noget, hun havde lyst til.

”Jeg var gal, sur og syntes, at systemet var helt ad helvede til. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver. Jeg var overbevist om, at kommunen var en stor maskine, der kun var ude på at gøre mig ondt. Jeg kan huske, at min mentor præsenterede sig, og jeg svarede, at jeg ikke havde brug for en professionel veninde. Så var det ligesom slået fast.”

Da Margrethe kom hjem fra mødet var hun stadig gal, men kæresten overbeviste hende om at give Sherpa-mentoren endnu et forsøg. Mentoren tilbød blandt andet at flytte samtalerne hjem til Margrethe, og det kunne måske være meget godt for Margrethes angst.

”Hun kom så en gang om ugen i en time og italesatte en masse ting. Hold kæft, hvor hun italesatte en masse ting.”

Barndommen, der blev taget

Nogle af de ting Margrethe talte med sin mentor om, var de oplevelser Margrethe havde haft i sin barndom.

Margrethe blev født i april 1961 i Nuuk på Grønland, som den yngste i en søskendeflok på seks. Familielivet var kaotisk, og der blev ikke taget ordentlig hånd om de seks børn. Gentagne seksuelle overgreb fra sin ene storebror og forældrenes dybe alkoholmisbrug var med til at præge Margrethes barndom

”En vinter blev min bror og jeg låst inde på et værelse, fordi de voksne skulle ud. Vi fik en zinkbalje, som vi kunne tisse og skide i, og så fik vi en humpel rugbrød og noget vand. Døren blev låst. De voksne havde sømmet vinduet til udefra, for at være sikre på, at vi ikke kunne komme ud. Vi brød ud og flygtede midt om natten i en snestorm. Vi gemte os under trappen til Den Kongelige Grønlandske Handel. Det eneste, vi havde på, var vores beskidte undertøj. ”

Børnene blev fundet af politiet og Margrethe og hendes bror blev sendt til et børnehjem i Nuuk, hvor de boede i to år, indtil hun blev adopteret.

De københavnske nætter

Da barndommen gik på hæld flyttede Magrethe til København for at tage en uddannelse. Hun drømte om at arbejde med sårbare børn.

”Men byen var for spændende. Der var musik og teater, der var cafeer, der var værtshuse af den slags, der ikke er der mere. Det brugte jeg meget tid på i rigtig mange år.”

De våde nætter blev til morgener med tømmermænd, og det gik ud over arbejdet, som Margrethe ofte havde svært ved at holde på. Uddannelsen blev heller ikke rigtig til noget. Men alt dette stoppede, da Margrethe mødte en mand, som hun forelskede sig i. De fik deres første barn i 1992, en pige, og Margrethe holdt op med at drikke. Men da ønsket om flere børn blev stoppet af en abort, genoptog Margrethe sit misbrug. I 1997 blev hun gravid igen, og fødte en lille dreng. I de efterfølgende år siksakkede Margrethe ind og ud af sit misbrug og ædruelighed. Og da Margrethe og hendes mand gik fra hinanden, kom flaskerne frem, når ungerne var lagt i seng. En flaske blev hurtigt til to, som blev til tre. Rødvin og øl.

Mor var altid skidefuld

Ti år senere var forholdet til børnene blevet mere og mere dysfunktionelt. I mellemtiden var Margrethe blevet ædru igen og havde taget en uddannelse, som hun afsluttede med flotte karakterer i 2003. Men misrøgten i barndommen havde sat sine spor i ryg og knæ, og Margrethes arbejde var fysisk hårdt. Misbruget blev derfor genoptaget efter uddannelsen og varede lige indtil en dag, hvor Magrethes datter fik nok.

”Jeg gik i Aldi for at købe sodavand, og på vejen hjem havde jeg drukket nogle små flasker. Min datter blev rasende, da hun opdagede det. Hun råbte, at hun var træt af at se mig skidefuld. Hun smadrede flasker og smed dem efter mig. Vi råbte og skreg af hinanden.”

Skænderiet var en lettelse for Margrethe, der længe havde håbet, at alkoholafhængigheden ville blive opdaget og stoppet.

Ude af stand til at arbejde

Margrethe startede på Minnesotakuren. Børnene kom også i behandling, og på vejen mod ædruelighed, fik hun en depression af de barndomsminder, der begyndte at dukke op til overfladen.

Lægerne fandt ud af, at Margrethe lider af stress, angst og posttraumatisk stress syndrom, og samtidig døjer hun med fysiske smerter. I Margrethes sag skrev en psykiater:

”Konkluderende kan det siges, at der er tale om en 51-årig kvinde, hvis psykiske tilstand er så forringet, at hendes funktionsniveau varigt er reduceret til det ubetydelige. Derfor er det ret usandsynligt, at der findes tiltag, der betydeligt vil kunne forbedre hendes arbejdsevne. Således er det meget lidt sandsynligt, at klienten nogensinde vil kunne passe et arbejde.”

”Det slog mig ud, og jeg tænkte, hvorfor de så ikke bare kunne give mig en førtidspension? Så kunne jeg få fred til at være mor, fred til at få orden på mit liv, fred til bare at være mig med alle de ting, jeg har kæmpet med, siden jeg blev født.”

Margrethe fik flere gange tildelt en ny sagsbehandler, der ikke vidste, hvordan de skulle hjælpe hende.

”Til sidst fik jeg en sagsbehandler, der egentlig forstod, hvad det her gik ud på. Hun sagde så, at jeg skulle have en mentor og ville gerne have mig tilknyttet Sherpa. ”

Fra førtidspension til fleksjob

I tiden efter det første møde med Sherpa talte mentoren og Margrethe om de styrker, hun besidder.

”Jeg blev fortrolig med hende, og vi snakkede om min barndom. Men hun syntes ikke, at vi skulle tale for meget om det, for det gjorde mig ked af det. Til gengæld talte hun om, hvor mange ressourcer jeg har, og hvor fantastisk en kvinde jeg er, fordi jeg er kommet igennem alle de ting, jeg er kommet igennem.”

To måneder inde i forløbet begyndte de to kvinder at tale om, at et fleksjob måske kunne være et godt alternativ til førtidspensionen. Til næste møde tog mentoren en karriererådgiver med fra Sherpa, der talte med Margrethe om hendes tidligere job, uddannelse og erfaringer.

”Der blev lavet et CV til mig, og ret kort tid efter begyndte jeg selv at gå ud med ansøgninger. Jeg fik min selvsikkerhed tilbage, og jeg blev mere og mere glad for livet. Jeg synes, alting var så rart, og da mine børn selv ramlede ind i en depression, klarede jeg det, fordi jeg kunne få råd fra mentoren.”

Imens Margrethe hjalp sig selv og sine børn videre, var hun ude med ansøgninger lige indtil en dag, hvor mentoren kom med et jobopslag.

”En skole manglede en kaffedame 15 timer om ugen, og vi fik arrangeret et møde, hvor karriererådgiveren tog med.”

Margrethe klarede samtalen selv. Hun fortalte sin historie, og fortalte om de evner, hun selv havde opdaget, at hun besidder. Hun fik jobbet på skolen, hvor hun fem dage om ugen ordner skolens lærerværelse. Hun tømmer og fylder opvaskemaskinen, ordner bordene, laver frugtskåle, bager og sørger for, at der er pænt og rent.

”Jeg er simpelthen så glad for at være der. Jeg manglede bare, at kommunen tilkendte mig retten til fleksjob.”

I juni 2015 blev Margrethe tilkendt retten til fleksjob af kommunen. Samtidig har lægen, der i sin tid erklærede det for usandsynligt, at hun nogensinde ville kunne varetage et job erkendt, at hun vurderede Margrethe forkert. For Margrethe er tilkendelsen af fleksjob en stor lettelse.

”For mig handler det om at få lukket den dør, der hedder kommunen, fordi den har været et stort monster, som jeg slet ikke har kunnet håndtere. Det var angstprovokerende at åbne min postkasse, fordi jeg aldrig vidste, om det var en indkaldelse til en psykiater, psykolog eller sagsbehandler.”

Bruddet med den sociale arv

Til sidst gik Margrethes situation i orden. Hun er glad for sit fleksjob på skolen, og hun er især glad for sine kollegaer.

”Det er en fornøjelse at gå på arbejde. Nogle dage går timerne hurtigt, andre dage går de langsomt. Det er ligesom, når man arbejder 37 timer om ugen. Der er altid nogle dage, der er længere end andre. Mine kollegaer har taget virkelig godt imod mig. Jeg får pirret mit intellekt hver dag, fordi jeg kan have spændende diskussioner om religion, samfund og politik med mine kollegaer. Og så holder jobbet angsten for døren, fordi det holder mig beskæftiget,” fortæller Margrethe.

Margrethe er stolt af sig selv, og sin familie for den udvikling, de har været igennem

”Jeg har jo fundet ud af, at jeg er ressourcestærk, og jeg kan og vil en masse ting. Jeg vil være psykisk sårbar i resten af mit liv, men har fået redskaberne til at håndtere det. Mine børn har tilgivet mig de ting, jeg har gjort som alkoholiker. Jeg bliver så uendeligt flov og ked af, at jeg ikke kunne bryde den sociale arv. Men jeg havde ikke kunne gøre det her, og nået hertil, hvis ikke jeg havde haft Sherpa og min mentor.”

 

Karoline: Jurastuderende få måneder efter udskrivelse fra psykiatrisk skadestue

Karoline fik et sammenbrud under en bytur og blev indlagt på en psykiatrisk skadestue samme nat. Trods velmenende advarsler om ro fra plejepersonalet var Karoline fast besluttet på at læse jura, og sammen med sin Sherpa-mentor kastede hun sig ud i studiet kun få måneder efter, hun var blevet udskrevet fra psykiatrisk behandling.

Da sommeren gik på hæld i 2011 havde 19-årige Karoline det godt. Nogle måneder før havde hun afsluttet tre gode gymnasieår, og huen var hentet hjem med flotte karakterer. Karoline skulle til at tage hul på sit sabbatår, og fik arbejde som ufaglært medhjælper på et plejehjem.

”Jeg har altid været rask, glad, ret overskudsagtig omkring mange ting, og jeg har altid haft mange ambitioner. Jeg var god i skolen, god socialt og har aldrig helt haft de store problemer. Da jeg fik arbejdet på plejehjemmet, begyndte jeg at tage rigtig mange vagter. Jeg havde travlt, men tjente jo også mange penge.”

Karoline tog især mange dobbeltvagter, og arbejdsdagene sneg sig hurtigt op på 17 timer om dagen. Men efter nogle måneder begyndte de lange arbejdsdage at tære på Karoline. I november 2011 begyndte humøret at dale, og omkring jul blev det hele for meget.

”Jeg var ikke stresset, men kunne godt mærke, at noget var under opsejling, og pludselig var det bare som om, at der gik en klap ned. Det hele blev sort og ubehageligt.”

Karoline tog til sin egen læge for at få hjælp, men blev hurtigt sendt hjem igen med en recept på lykkepiller.

Indlagt på psykiatrisk skadestue

Pillerne hjalp ikke. Karoline fik det værre, og en martsaften i 2012 fik Karoline et sammenbrud under en bytur. 
 
”Det var helt forfærdeligt og kom meget pludseligt. Jeg var ked af det og fik selvmordstanker. Det havde jeg aldrig havde haft før. Jeg ringede til min veninde, og hun tog mig med på en psykiatrisk skadestue.”

Karoline blev først indlagt på akutmodtagelsen, og efter nogle dage blev hun flyttet til en mindre afdeling for mennesker med angst og depression. På afdelingen havde lægerne svært ved at finde ud af, hvad der havde ført til Karolines sammenbrud.

”En overlæge var inde på, at det måske var noget med nogle signalstoffer i min hjerne, der ikke virkede som de skulle – altså, at det var rent kemisk. En anden læge var inde på, at jeg havde haft for mange ting på mine skuldre.”

Ville læse jura

En ting var Karoline helt sikker på, og det var, at hun ville læse jura. Under sin indlæggelse blev hun tilbudt et forløb hos Sherpa. Først tænkte hun ikke, at det var noget for hende, men da hun skulle starte på studie få måneder efter sin udskrivelse, tænkte hun, at en mentor måske ikke var så tosset en idé alligevel.

”Da jeg blev indlagt, spurgte en af sygeplejerskerne, hvad min plan var. Jeg fortalte, at jeg altid gerne har villet læse jura. Det sagde hun var en rigtig dårlig idé. Hun mente, at jeg burde tage et sabbatår mere, så jeg kunne få slappet af. Sygeplejerskens indstilling var et nederlag. Men da jeg sagde det samme til min Sherpa-mentor, var der slet ikke noget problem. Hun var helt enig i, at det var en god ide at starte på studiet.”

Karoline mødtes med sin mentor en gang om ugen. Det var især problemer med hukommelsen og overblikket i hverdagen, som hun havde brug for støtte til. 

”Min mentor huskede mig på at få søgt om optagelse, hjalp med ansøgningen og med at administrere min tid. Det var jeg ikke så god til. Så har jeg selvfølgelig brugt min mentor rigtig meget til at snakke med om personlige problemer og sådan nogle ting.”

Karoline blev også tilknyttet en karriererådgiver hos Sherpa, der gav gode råd op til studiestart.

”Karriererådgiveren hjalp mig med min studieteknik og noter, og viste mig, hvordan jeg lavede læseplaner op til eksamen. Så i starten var det meget det praktiske, jeg fik hjælp med.”

Kan kalde sig BA. Jur.

I sommeren 2015 kunne Karoline kalde sig bachelor i jura med en karakter i den høje ende af skalaen. Efter sommerferien læste hun videre på kandidatstudiet. Hun er stolt over, at hun stod fast ved sin beslutning om at begynde på studiet kort efter sin indlæggelse.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg klarede det. Jeg tror, at det var min stædighed. Men det med at gå helt i stå derhjemme, det fungerer ikke for mig. Det var bedre at komme i gang, også selvom det var lidt af et sats. Hvis jeg havde ventet havde mine karakterer nok også været bedre det første år. Men jeg har ikke fortrudt.”

Selvom Karoline ikke føler, at hun havde et stort behov for støtte, er hun ikke i tvivl om, hvad hendes to år lange forløb hos Sherpa har betydet for hendes uddannelse.

”Der var ikke noget, der skulle gå hurtigt. Forløbet tog den tid det tog. Jeg tror sagtens, at jeg kunne have startet på studiet uden min mentor, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville have gennemført. Jeg ville ønske for andre i den situation, at de har muligheden, så de ikke bliver fanget derhjemme og ikke kommer i gang, for det hjælper at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det gør det.”

Og spørger man Karoline, er perioden med psykisk sårbarhed bag hende.

”Jeg ser ikke længere mig selv som psykisk sårbar. Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv, og er ikke deprimeret mere. Jeg kan mærke frygten for at ende i depression igen, når jeg bliver rigtig presset. Men i virkeligheden er det bare min krop, der siger fra. Men nej, jeg ser ikke mig selv som psykisk sårbar mere. Det er jeg kommet over.”

Sofie: Lærte at mestre hverdagen

Sofie arbejdede alt for meget og havde svært ved at sige fra, indtil hendes krop en dag gjorde det for hende. Hun blev ramt af en svær depression og havde svært ved at håndtere simple opgaver i hverdagen. Men med støtte fra hendes Sherpa-mentor og karriererådgiver kom Sofie på benene igen og fik troen tilbage på, at hun har en værdi på arbejdsmarkedet.

I flere år arbejdede Sofie i arbejdstimer, der ofte sneg sig op på mere end 60 om ugen. Hun havde en chefstilling, en mand og en lille datter. En ulykke fik hende til at tage sit liv og arbejdstimer op til revision. Hun tog derfor et nyt job som konsulent på nedsat tid, så hun kunne få mere fritid og tid med sin datter. Sofie og hendes chef havde en god aftale, og den nedsatte arbejdstid fungerede godt for dem begge. Men så skiftede ledelsesstrukturen på arbejdspladsen, og Sofie fik en ny chef.

”Jeg fik flere og flere arbejdsopgaver, og min arbejdstid steg. Det var meningen, at jeg skulle være der tre-fire dage om ugen, men var der nærmest seks dage. Det blev for meget for mig, og da en kollega spurgte, om jeg ville med ham over i en ny virksomhed, som han var blevet headhuntet til, sagde jeg ja tak, fordi det lød spændende. Jeg tænkte, at der ville komme ro på og mindres pres i hverdagen. Det ville jeg gerne.”

Var ene kvinde om tre stillinger

Sofie blev ansat som regnskabsansvarlig på den nye arbejdsplads. Forinden havde virksomheden fyret hele sin økonomiafdeling på tre ansatte på grund af rod i regnskaberne, og sammen med den gamle kollega skulle Sofie rydde op i regnskaber, løn, kontrakter og HR. Men kollegaen, som var blevet Sofies chef, havde travlt med andre opgaver i chefgruppen og bestyrelsen. Hurtigt sad Sofie alene tilbage med næsten hele oprydningsopgaven. Tre måneder inde i det nye job sagde Sofie op, uden et nyt job på hånden.

”Jeg har aldrig opsagt et job uden at have et nyt job, der ventede på mig, og det burde have fortalt mig, hvor dårlig arbejdspladsen var for mig. Jeg kunne bare mærke, at den mængde opgaver, jeg havde, ikke var mulig at løse. Jeg havde tit så travlt, at jeg ikke havde tid til at gå på toilettet i løbet af en ti timers arbejdsdag, og ofte sad jeg der til langt ud på natten, næsten hver dag, og alligevel var jeg bagud. ”

Kroppen sagde stop

Sofie begyndte at sige op med jævne mellemrum. Hver gang blev hun overtalt til at blive, og gik hjem med tanken om, at det nok bare var hende, der havde overreageret. Arbejdsopgaverne blev ikke færre, og da Sofie havde været ansat i knapt et år, begyndte hendes krop at sige fra.

”Jeg har altid haft en virkelig god hukommelse, men kunne pludseligt ikke huske noget. Min assistent lagde mærke til, at jeg begyndte at sige og gøre mærkelige ting. Andre kollegaer lagde også mærke til det, og fortalte det til en læge, som virksomheden havde ansat.”

Sofie forsøgte endnu engang at forklare sin chef, at hun ikke kunne løfte den arbejdsbyrde, han gav hende, men lykkedes ikke med at trænge igennem. Kort efter bukkede hendes krop under for presset.

”Jeg blev simpelthen så syg og kunne ingenting. Det føltes som om, at jeg havde tredobbelt influenza, og jeg græd som var der blevet åbnet en vandhane. Jeg sygemeldte mig, og bad chefen komme hjem til mig. Nu ville jeg sige op. Igen. Men chefen forklarede, at lønsystemet jo skulle implementeres, og jeg blev nødt til at komme på arbejde igen. Når lønnen var klaret, kunne jeg tage på tre ugers ferie og komme oven på. Så jeg tog på arbejde næste dag og blev installeret i et mødelokale, fordi jeg var så syg.”

Sofie arbejdede fra mødelokalet i tre uger og fik styr på lønnen, selvom hun var syg. Da Sofie vendte tilbage fra ferien var der ingen reaktion fra virksomheden, der heller ikke havde lagt en plan for hendes tilbagevenden, selvom det var aftalt. I stedet meddelte chefen hende, at hun skulle indhente de opgaver, som hun ikke havde løst i tre uger, hvor hun havde været væk. 

”Jeg troede, at jeg kun skulle være der i nogle timer den første dag efter ferien, men jeg sad der i ni timer. Da jeg kørte hjem, blev jeg ramt af influenzasymptomerne igen i bilen. Jeg rystede, fik ondt og svedte. Dagen efter tog jeg til psykolog. Hun sendte mig direkte hjem, og sagde, at jeg ikke skulle kontakte chefen. Hun skulle nok styre mit forløb sammen med virksomhedens læge. Jeg gik hjem den dag og kom ikke på arbejde nogensinde igen.”

Stressrelateret svær depression

Sofie havde fået en svær depression. Hun lagde sig i sin seng og rejste sig ikke i de næste to måneder. Hun kunne ingenting.

”Jeg skulle lære alting forfra. Simple ting, som man normalt tager for givet. Jeg skulle lære at stå ud af sengen og gå ud på min terrasse. Jeg skulle lære at sidde og spise med min familie, og lære at være mor igen. Det at gå ud på gaden var virkelig angstprovokerende. Det tog mig et år, før jeg kunne gå ud i en butik alene, fordi der var lyde alle steder.”

Sofie var i mellemtiden blevet gravid, og da hun også udviste også tegn på en fødselsdepression, blev hun henvist til ambulant behandling på et psykiatrisk center.

”Jeg kunne slet ikke håndtere min depression og graviditet på det tidspunkt, og jeg blev heldigvis tilknyttet en rigtig god læge og sygeplejerske på det psykiatriske center. De gav mig en masse gode redskaber, og jeg fik coaching og gruppeterapi.  Det var starten på min helbredelse og ønske om at finde vej tilbage til livet. I mit coachingforløb havde min sygeplejerske og jeg talt om, at jeg gerne snart ville tilbage til arbejdsmarkedet, og derfor ville hun indstille mig til et Sherpa-forløb.”

Efter behandlingen på det psykiatriske center fandt Sofie og hendes mand selv et beskæftigelsesforløb, som hun fik støtte fra sit  forsikringsselskab til at deltage i. Samtidig begyndte hun hos Sherpa.

Det er en livline

Beskæftigelsesforløbet var godt for Sofie, lige indtil hun selv skulle finde en praktikplads.

”Det har jeg reflekteret meget over siden. Hvis man som rask ved, hvor svært det er at skrive en ansøgning, så prøv at gange det med 1000, når du har en psykisk sygdom. Praktik var bare ikke løsningen for mig, det var nederlag på nederlag at søge praktik. Jeg var slet ikke klar til at håndtere det på det tidspunkt. Derfor var jeg rigtig glad for, at jeg gik hos Sherpa samtidig. De forstod mig og mine frustrationer og prøvede at holde mig kørende indtil praktikforløbet var ovre.”

Sherpa-karriererådgiveren hjalp Sofie med at søge praktiksted, skrive CV og finde motivationen til ansøgningen. Samtidig hjalp en mentor Sofie med at få styr på hverdagen.

”Jeg har været glad for mine forskellige forløb, men Sherpa har virkelig været guld værd. Du kan ringe 24 timer i døgnet. De har bare været der. De skriver en sms eller ringer for at høre, om man har det godt. De har hjulpet mig med kommunen, og har også kunne aflaste min mand, som har været en fantastisk støtte igennem alt det her. Det er trygt at gå i seng om aftenen og vide, at du har en, du kan ringe til. Det er en livline.”

Og støtten har været det vigtigste for Sofie.

”Sherpa har bare været der. Uanset, hvad jeg havde brug for. De er der, så længe du har brug for det, og det er det bedste, jeg har oplevet i mit sygdomsforløb. Det giver en kæmpe ro og tryghed. De har tid til dig, ser dig, lytter, kommer med indspark, giver gode råd, men det er mig selv, der har taget valgene hele vejen igennem. De er her for dig, på dit niveau og det er dig forløbet kører efter.”

Succeskriteriet er et godt liv

Efter praktikforløbet havde Sofie det stadig dårligt og ikke meget tro på arbejdsmarkedet. Men Sherpa stod klar. Hendes mentor og især karrierådgiver hjalp med at få hende på benene igen og at få troen tilbage på, at hun var noget værdifuldt for arbejdsmarkedet.  Karriererådgiverne hjalp Sofie med personlighedstest, finde ideer til jobs, nyt CV og ansøgning. Herefter begyndte Sofie at søge jobs sammen med sin karriererådgiver. 25 timer var målet, for det er et krav i det offentlige, hvis du skal have A-kasse i tilfælde af jobmangel. Men det blev hurtigt klart for Sofie, at hun ikke kunne arbejde 25 timer om ugen. To dages arbejde under praktikken havde allerede været hårdt for hende.

”Mange indsatser er rettet mod beskæftigelse, og det er sådan set også fint nok, for dét at have et job er som udgangspunkt ofte en del af ens identitet. Men det er ikke alle her i verden, der behøver at gå på arbejde i 30, 25 eller 15 timer for den sags skyld.”

Hendes karriererådgiver foreslog derfor, at hun blev selvstændig og arbejdede de timer, hun kunne. Først var Sofie kritisk over for ideen, for fællesskabet på en arbejdsplads var vigtig for hende. Men da der ikke var nogle job, der lød på mindre end 25-30 timer ugentligt, valgte Sofie at prøve at blive selvstændig. Det fortryder hun ikke i dag.

Sofies opfattelse af succes har også ændret sig.

”Da jeg startede hos Sherpa var mit succeskriterie, at jeg skulle arbejde 25 timer om ugen. Det kan jeg stadig ikke, og jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til det. En succes for mig er ikke længere, hvor mange timer jeg kan arbejde, men i stedet, at jeg er glad, og kan være noget for min familie og mig selv, og at jeg kan arbejde det, som jeg kan. Jeg lærer hele tiden at navigere i mit liv, og jeg kommer nok til at skulle lære resten af livet. Men underligt nok har jeg det bedre nu, end før jeg blev syg, fordi nu er jeg nødt til at passe på mig selv og agere herefter.”

Bliv uddannet i IPS-MA metoden

Kender du IPS-MA metoden?

Det er der god grund til at gøre, hvis du arbejder med at få psykisk sårbare borgere tættere på arbejdsmarkedet. For langt størstedelen af dem, der har været igennem et forløb hos Sherpa, kommer i arbejde eller uddannelse. COK tilbyder sammen med Sherpa et forløb, der lærer dig metoden til at få flere borgere i uddannelse eller arbejde.

COK tilbyder sammen med Sherpa et tredages undervisningsforløb til dig, der er sagsbehandler, jobkonsulent, virksomhedskonsulent og mentor mv., og som arbejder med at få psykisk sårbare borgere i uddannelse eller beskæftigelse. På grunduddannelsen i Evidensbaseret beskæftigelsesindsats for psykisk sårbare får du en introduktion til IPS-MA metoden, som blandt andet indbefatter, at du:

  • Arbejder recovery-orienteret

    og ikke ser den psykiske sygdom som en barriere for selvforsørgelse.


  • Sikrer, at indsatser tager afsæt i borgerens aktuelle situation, og at det er borgerens mål, præferencer og valg, der driver processen.

  • Understøtter og/eller udvikler borgerens motivation for at komme direkte i arbejde eller uddannelse 

  • Arbejder tværfagligt og koordinerende i et individuelt tilrettelagt forløb i et samarbejde med andre aktører fra sundhedsvæsenet, social- og beskæftigelses sektoren.

Evidensbaseret metode
Metoden er udviklet i samarbejde med forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri, og 64 % af de borgere, der har været igennem et forløb´hos Sherpa, er kommet i uddannelse og arbejde og yderligere 5 % er jobparate.

IPS-MA metoden har modtaget stor anerkendelse, og senest har Den Obelske Familiefond doneret 7,5 millioner kroner til Sherpa, så metoden kan hjælpe endnu flere borgere.

Vi starter et nyt hold den 23. maj 2016 i Herlev og den 30. maj 2016 i Aarhus, hvor undervisere fra Sherpa står klar

til at guide dig igennem metoden. Du har også mulighed for at blive certificeret i IPS-MA metoden i forlængelse af forløbet. Læs meget mere og tilmeld dig her.